Vælg en side

Endnu en milepæl bliver rundet her i vinter, hvor B.93 tegner kontrakt med en række 1. Kvindesenior spillere.

B.93 meldte klart ud i efteråret, at de går efter at rykke op i Kvindeligaen, og første skridt på vejen var, da kvalifikationsspillet til Kvindeligaen blev sikret. Se flere kontrakter blive skrevet under af 1. Kvindesenior spillerne Linnéa Borbye og Anna Karlsson.

Og der er ingen tvivl om at, at det ambitiøse kvindehold går efter at opgradere forholdene for spillerne, fordi 2022 starter med et brag hos B.93, da klubben for alvor bruger sin status som professionel klub og skriver en række officielle DBU kontrakter, hvilket får stor betydning fremadrettet.

Den første spiller der sætter sin underskrift er en af profiler Julie Pauludan Madsen, som kom til B.93 fra FC Nordsjælland i sommeren 2020.

B.93 TV: Julie Pauludan og Rasmus Good udtaler sig i forbindelse med kontraktunderskrivelsen

Cheftræner Rasmus Good udtaler

– Vi er stolte og glade over at kunne skrive en officiel DBU kontrakt med Jul.

– Det betyder jo at vi nu har ro på transfervinduet i forhold til hende og at hun kan få lidt ekstra luft i sin hverdag, samt at det er et signal til hende om at hun er en spiller vi tror meget på og som er vigtig for os.

– Hun fortjener dette. Nu har jeg haft fornøjelsen af at arbejde med hende i to år og hun er en af de spillere som nu begynder at tiltrække konkret interesse fra nogle af de bedste Kvindeliga klubber.

– Så vi ser det da også som et kæmpe skulderklap til klubben, holdet og staben at hun nu også officielt er dedikeret til dette projekt og har valgt at skrive kontrakt her hos os.

– Jul er en meget alsidig stopper og en lederskikkelse på holdet som har en lys fremtid foran sig og vi glæder os til at arbejde videre med hendes udvikling og bygge videre på projektet sammen.

Topfoto: Rasmus Lykke fra LokalUpdate. Portrætfoto af Rasmus Good: Christian Midtgaard.
B.93 TV reportage v) Rasmus Lykke fra LokalUpdate.