Freja Løvenfald rykkes op

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Freja Løvenfald rykkes op

Freja Løvenfald forfremmes til vores bedste Kvindesenior hold.

Vi indhentede udtalelser fra Freja og hendes cheftræner.

Freja Løvenfald

– Jeg er utrolig stolt over at være blevet rykket op til førsteholdet.

– Det vidner om at klubben tror på mig, hvilket giver mig en endnu mere tro på, at det jeg præsterer til træning og kampe er godt.

– Lige pt. er jeg ude med en længerevarig skade, så mine forventninger hen over efteråret er at få en masse læring fra sidelinjen, af både spillere og trænere, og forhåbentlig være klar til næste år, hvor jeg tror på, at jeg kan udvikle mig endnu mere, da set-up’et og fællesskabet omkring holdet og klubben er ekstremt godt.

– Jeg ser derfor meget frem til at rykke op og få flere nye udfordringer.

Rasmus Good

– Freja har et rigtig stort potentiale, hun er ret hurtig hendes højde taget i betragtning og hun lærer rigtig hurtigt.

– Hun har betingelserne for at blive en virkelig dygtig spiller og hun sætter i virkeligheden selv loftet for hvor god hun kan blive.

– Freja kom til klubben i vinters fra FC Nordsjællan og er en spiller vi har kendt rigtig godt siden U16, hvor dele af staben har haft indflydelse på hendes udvikling lige siden i forskelligt omfang både her og i FCN, så vi ved hvad hun kan og hvor hurtigt hun kan udvikle sig.

– Hun kommer ind på en position, som stopper, hvor vi har nogle af vores bedste spillere og mest betydningsfulde spillere trods deres unge alder. De bliver rigtig gode læremestre for hende, samtidig med at hun har niveauet til at kunne bidrage. Det er også en position hvor der er stor interesse for vores spillere, så hun kan meget hurtigt komme til meget spilletid alt efter hvad der sker.

– Lige nu skal hun lære en masse, blive kendt med senior fodbold og virkelig tage det skridt med ro i maven, hvor hun kan udvikle sig i det tempo som passer hende.

– Freja er en rigtig spændende spiller og vi glæder os til at se meget mere til hende i hverdagen.

Bonusinformation 

Freja er forsvarsspiller, og får trøje nummer 24. Læs mere om Freja her.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Christian Midtgaard.