Stor sponsoraftale med adidas og Sport 24

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Stor sponsoraftale med adidas og Sport 24

B.93, adidas & Sport 24 indgår nyt samarbejde

B.93 har pr. 1.1.2018 lavet en ny og omfattende 5-årig aftale med adidas og Sport 24, som dækker både klubbens 1. Hold og hele den øvrige klub. Den kom på plads efter en længere proces med at finde den ideelle partner, hvor vi udover økonomi og kvalitet ville finde de rigtige firmaer, som også passede på idelogi og energi.

Lige siden processen, med at forhandle den samlede aftale startede, har klubben været meget inspireret af den motivation, professionalisme, passion og værdier som adidas og Sport 24 bragte med sig i forhandlingerne. Vi vil forsøge at sikre eliteudvikling i et sikkert og socialt ansvarligt miljø, sammenholdt med fokus på uddannelse og med det mål at skabe en klub – hvor der er plads til både professionelle, amatører, drenge og piger samt voksne og unge.

B.93 v) Jonas Klausen udtaler

– Især adidas og Sport 24’s nytænkende og energiske plan om hvordan man giver en klub, af vores størrelse, et fælles professionelt udtryk igennem beklædning, er meget imponerende.

– Derudover har der på et overordnet plan været god synergi mellem vores CSR værdier, hvor ingen af klubbens medlemmer skal efterlades eller stilles dårligere end andre.

– Vi glæder os til at rulle disse projekter ud i løbet af vores aftale periode. I det hele taget er vi meget stolte af at kunne kalde adidas og Sport 24 for vores nye materialepartnere, og håber alle vil tage rigtig godt imod dem.

Ole Ringheim, bestyrelsesmedlem i B.93 Kontraktfodbold

Med 3000+ medlemmer og et voksende erhvervsnetværk, er det vigtigt for klubben- udover at kunne levere kvalitetsmateriale til tiden – at vore partnere kan hjælpe os med salgsansvar, logistik og administration.

– Med en ny webshop og en speciel B.93 kollektion, ser vi frem til et langvarigt samarbejde med disse to nye og meget vigtige partnere.

Udtalelse fra Jesper Bach, Team Sales Manager hos adidas

Vi glæder os rigtigt meget til at komme i gang med samarbejdet. B.93 er en af Danmarks største klubber med stolte traditioner og et stort udviklings-potentiale.

– Samarbejdet giver adidas en mulighed for at prøve nye initiativer af, som en del af vores nye Nordiske satsning på Teamsport. Samtidigt bliver klubben med sin placering i det centrale København en meget vigtig brik i vores globale “Key City” strategi. Vi ser frem til de kommende fem år på anlægget hos B.93.

Udtalelse fra Thomas Sørensen, Sport 24

– SPORT 24 er stolte af, sammen med adidas, at indgå et samarbejde med B.93.

– Det er en klub, som både har visionerne, historien og en kæmpe medlemsskare lige i hjertet af København – derfor er samarbejdet en vigtig brik vores strategi om øget synlighed i hovedstadsområdet, hvor vi stadig er den nye dreng i klassen.

Se mere om Sport 24
Se mere om adidas

Skrevet af Claus Vandborg.