9

Omar

Roshani

FØDT
27. april 1993

POSITION
Angreb

HØJDE
180 cm

TRØJESPONSOR
Sesam Låse

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 31. december 2016, webred.

Karriere

Ungdom
Brønshøj (8-10 år)
B.93 (11-18 år).

Senior
B.93 (2011/12)
Birkerød (2012/13)
Vanløse (2013/efterår)
B.93 (2014)
Hvidovre (forår 2015)
B.93 (efterår 2015 >).

Biografi

Omar kom fra Brønshøj til B.93 som lilleputspiller. I 2010 indgik den talentfulde frontangriber en 3-årig kontrakt med B.93. Fodbolden skulle kombineres med en uddannelse på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi.

Omar debuterede i den første kamp i efteråret 2011. Det var pokalkampen mod Frem i Valby Idrætspark.

Holdet var: Martin Johnsen – Sean Christoffersen (debut), Mads Heisterberg, Martin Heisterberg, Christian Bagger (debut) – Valon Ljuti, Jannik Zimling, Mikkel London – Emil Dyre Nielsen, Omar Roshani (debut) og Sadulla Elezi. På bænken: Beran Camili )debut), Danny Mirabel, Mads Nielsen og Simon Bloch Jørgensen (målmand). Træner: Thomas Petersen (debut).

Selvom B.93 fik en kanonstart på kampen, da Emil Dyre scorede efter få minutter, blev det til et skuffende nederlag på 1-3 (efter forlænget spilletid). Og Omar måtte udgå allerede i første halvleg efter en skade.

Omar var med i tre kampe i foråret, mod HIK (0-2), BSV (0-1) og Herlev (0-0). Til trods for de manglende mål gjorde han et rigtig godt indtyk. Så mon ikke han laver en masse mål i 2012/13-sæsonen. Det gjorde han ikke, for efter nedrykningen i 2012 skiftede Omar til Birkerød. Efter en skuffende sæson 2012/13 i Birkerød og et efterår 2013 i Vanløse, kom Omar retur til B.93 fra foråret 2014, hvor han i slutningen af sæsonen tilkæmpede sig en plads blandt de 11 indestarter. Det blev til 13 kampe og 4 mål.

I efteråret 2014 blev det til 13 kampe og 2 mål og 1 rødt kort mod HIK (1-1). Hans bedste kamp var pokalopgøret mod Jægersborg (3-0), hvor han scorede to flotte mål. Da Omar ikke fik forlænget sin kontrakt, skiftede han i januar 2015 til Hvidovre. Efter moderklubben overtog alle anparter i juli 2015 er Omar nu tilbage i B.93. Efteråret 2015 medførte kun fem kampe til statistikken. Og så fik Omar et dumt rødt kort i pokalkampen mod Holbæk (2-4).

Foråret 2016 – 2. division, nedrykningsspil – var det sædvanlige mønster, halvdelen af kampene i startsopstillingen og den anden halvdel på bænken. Sidste kamp, hjemme mod Odder, gjaldt 1. pladsen, hvor Odder kunne klare sig med uafgjort. Omar var indestarter, bl.a. fordi B.93 manglede alle øvrige offensive kræfter (Oliver Drost, Mohammad Ali og Emmanuel Ogude). I det 72. minut udlignede Omar til 1-1. Og minsandten fire minutter før tid scorede Omar sejrsmålet til 2-1. Og derved vandt B.93 rækken (som alene betød flere TV-penge). Efteråret 2016 blev ingen succes, idet Omar kun var med i fire af de første fem kampe.

Omar har en mor fra Polen og en far fra Yemen. Omar er dansk statsborger.

Læs Valdemar Jensens interview med Omar Roshani fra 26. november 2015.

24. juni 2016 / Palle “Banks” Jørgensen

 

Sponsor

Sesam_Mejlshede_100px