3

Anders

Hakala

FØDT
7. maj 1991

POSITION
Angriber

HØJDE
187 cm

TRØJESPONSOR
Ledig

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 31. december 2016, webred.

Karriere

Ungdom
På vej, webred.

Senior
SønderjyskE (2010/12)
Fuglebakken (2013/14) og
B.93 (forår 2015 – vinter 2016/17).

Biografi

Anders var oprindelig forsvarsspiller. Som 19-årig var Hakala med SønderjyskE på træningslejr i Tyrkiet. Det lykkedes ham ikke at slå igennem i superligaklubben. Da han flyttede til Aarhus og skiftede til Fuglebakken, blev han omskolet fra forsvarsspiller til angrebsspiller, og de lokale sammenlignede ham med legende Lars Bastrup.

Da han kom til B.93 var han utrænet og blev benyttet på 2. holdet. Her havde han stor succes og var en vigtig brik i oprykning fra Serie 2 (efteråret 2015) og oprykningen fra Serie 1 (foråret 2016). Hakala scorede et utal af mål, bl.a. da B.93 i efteråret 2015 slog Fremad Amager (III) med historiske 20-1, ovenikøbet på udebane. Kampens topscorere: Anders Hakala (5), Nico Jørgensen (4) og Omar Roshani (3).

Hakala fik endelig sin debut på divisionsholdet i den næstsidste kamp i sæsonen 2015/16 udekampen mod Kolding. Holdet var: Frederik Bruhn – Sean Christoffersen, Andreas Kaltoft, Martin Heisterberg, Bjørn Zabell – Mads Nielsen, Anton Peterlin, Andreas Heimer – Emmanuel Ogude, Mohammad Ali og Nicolai Olsen. Indskiftet: Anders Hakala, Omar Roshani og Oliver Drost.

Kampen endte med et nederlag på 2-3. Bedre gik det i sidste runde, hvor B.93 på hjemmebane vandt 2-1 over Odder, og derved sikrede sig 1. pladsen i 2. divisions nedrykningsspil. Igen kom Hakala ind fra bænken.

I efteråret 2016 var Anders på bænken i en pokalkamp mod AB Tårnby (3-1). Resten af kampene var han på tilskuerbænken. I vinterpausen til 2017 stoppede Anders pga. manglende tid.

21. juli 2016 / Palle ‘Banks’ Jørgensen

Sponsor

Ledig.