21

Tarik

Mourhrib

FØDT
29. september 1996

POSITION
Angreb

HØJDE
182 cm

TRØJESPONSOR
Ledig

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 31. december 2016, webred.

Karriere

Ungdom
B.93.

Senior
AB Tårnby (2015/16) og
B.93 (efterår 2016 >).

Biografi

Tarik havde en fortid som ungdomsspiller i B.93. Efter en sæson som senior i AB Tårnby kom han tilbage til B.93, og blev en del af førsteholdstruppen. Tarik er en driblestærk – og dribleglad – angriber med en god teknik og meget målsøgende.

Tarik debuterede i pokalkampen, hjemme mod netop hans gamle klub AB Tårnby. Holdet var: Lucas Chang-Andersen – Sean Christoffersen, Martin Heisterberg, Nicklas Granzow, Bjørn Zabell – Kristian Holm, Anton Peterlin, Tarik Mourhrib – Omar Roshani, Mohammad Ali og Nicolai Olsen. Indskiftere: Emmanuel Ogude, Mikkel Mouritz og Sebastian Czajkowski. Træner: Morten Rutkjær.

Det blev en sikker sejr til hjemmeholdet. Og debutanten Tarik scorede kort før tid til slutresultatet 3-1.

Tarik var i spil til alle efterårets 17 kampe, han var indestarter i 5 kampe, blev indskiftet i 6 kampe og kom ikke på banen i 6 kampe.

I pokalkampen på Østerbro Stadion mod superligaholdet Esbjerg (13.10.) stod det 0-0, da Tarik blev indskiftet i det 85. minut. Blot tre minutter efter spillede Tarik en genial bold i dybden til Emmanuel Ogude, der afdriblede målmanden og scorede kampens eneste mål. Derved var en pokalsensation en kendsgerning. Tre uger senere blev det en kendsgerning, at modstanderen i 4. runde var FCK, der i øvrigt har fire tidligere 93’ere i truppen, nemlig: Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, Bashkim Kadrii, Jores Okore og Youssef Toutouh. Kampen spilles 1. marts 2017 i Parken (Østerbro Stadion er ikke klar så tidligt på året).

Tariks forældre er fra Marokko.

15. november 2016 / Palle ‘Banks’ Jørgensen

Sponsor

Ledig.