2

Emil

Farver

FØDT
1. september 1989
POSITION
Forsvar
HØJDE
185 cm
TRØJESPONSOR
Danske Bank

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 31. juni 2017, webred.

Karriere

Ungdom
B.93.

Senior
B.93 (2007/09)
Silkeborg (2009/10)
AB (2011/15)
B.93 (forår 2016 >).

 

 

Biografi

En meget talentfuld spiller, der blev rykket op før tiden. På U19-holdet blev Emil Farver ofte benyttet i midterforsvaret. På divisionsholdet spillede Emil, der er venstrebenet, venstre back. Spiller med stor energi, meget pågående og mange ryk ude på venstrekanten, hvor han suser op (og ned) ad linjen.

Emil Farver var kun 17 år da han debuterede i 2. divisionskampen mod Brøndbys 2. hold (2-1) på Østerbro Stadion. Holdet var: Goran Alikalfic – Kenneth Tange, Mark Strøm, Mathias ’Zanka’ Jørgensen, Emil Farver – Thomas Høegh, Dragan Bakovic, Jesper Kolding – Venhar Sabani, Kristian Nielsen og Simon Nielsen. På bænken: Emil Jensen (målmand), Jimmy Müller, Ronny B. Petersen og Thomas Domino Andersen. Træner: Michael Schäfer.

Efter et par flotte sæsoner blev Emil Farver solgt til superligaklubben Silkeborg. Næsten samtidig blev han udtaget til landsholdets U21-trup (uden at få kampe). Opholdet i Silkeborg blev ingen succes, delvist pga. af skader. I januar 2011 blev han solgt til AB (1. division). Det så lovende ud i opstarten, men så brækkede han benet lige før starten på foråret. Er klar til sæsonen 2011/12.

Emil Farver spillede et flot efterår 2011 for AB, og kontrakten blev forlænget frem til sommeren 2013. Ved udløb blev kontrakten forlænget, således han også spiller for akademikerne i sæsonen 2013/14, hvor AB kæmper for at undgå nedrykning til 2. division. Ved siden af fodbolden arbejder Emil som lærervikar. Han håber at starte på idrætsstudiet i sommeren 2012.

Emil Farver har udviklt sig til en stamspiller i AB, og kontrakten blev endnu engag forlænget i sommeren 2014. Efter fem sæsoner i AB (91 kampe) fik han ophævet kontrakten ultimo 2015. Og det var guf for B.93, som lavede kontrakt med den nu 26-årige fortabte søn.

Sidste kamp Emil spillede for B.93 var den famøse oprykningskamp i Brabrand (2-3) den 20-06-2009. Hans comebackkamp foregik knap syv år senere, nemlig 19-03-2016 i udekampen mod Jammerbugten. Og denne gang var busturen ikke så lang, B.93 vandt en sikker sejr på 3-1. Emil var fast mand som venstre back hele foråret, og spillede 15 af de 16 kampe. Og han var som forventet en stor gevinst for holdet.

Efteråret 2016 blev kortvarigt for Emil, idet han blev opereret for en ondsindet lyskeskade. Det blev kun til de to første turneringskampe mod Brønshøj (4-1) og Hvidovre (1-3). Herefter kunne Emil sætte sig på tilskuerpladserne sammen med Jonas Berg, Mads Nielsen og Frederik Bruhn, der alle var ude hele efteråret. Til trods for disse handicaps blev det et fint efterår med kvalifikation til oprykningsligaen og videre deltagelse i pokalturneringen, hvor FCK ventede i marts måned.

Emil var klar fra starten af foråret 2017, så meget klar at han var indestarter i samtlige forårets 17 kampe. Og hans fine forår blev kronet med et valg som forårets spiller, et valg der foretages af spillertruppen. Han scorede på to straffespark mod hhv. Aarhus Fremad (1-0) og i Greve (3-1).

Se også B.93 TV spillerportræt af Emil Farver fra 13. marts 2016.

24. juni 2017 / Palle ”Banks” Jørgensen

 

Sponsor