15

Aske

Lundsgaard

FØDT
17. juni 1990

POSITION
Midtbane

HØJDE
183 cm

TRØJESPONSOR
Danske Bank

KAMPE

MÅL

GULE KORT

RØDE KORT

Statistik over spillede kampe, mål, gule og røde kort er opgjort pr. 30. juni 2017, webred.

Karriere

Ungdom
OB (9-18 år).

Senior
OB (2008/09)
FC Fyn (2010/12)
Middelfart (2012/15)
Marienlyst (2015/16) og
B.93 (efterår 2016 >).

Biografi

Kort før efterårssæsonen 2016 startede lykkedes det at få tilgang af den rutinerede midtbanespiller. Han havde trods sine kun 26 år allerede spillet omkring 150 divisionskampe for forskellige fynske klubber. Det er første gang siden 1968 (Erling Bøje), at der kommer en spiller med en fortid i Middelfart.

Aske er en hårdtarbejdende midtbanespiller med spidskompetencer som lederskab, fight og vindermentalitet. Og så er han en teknisk og taktisk begavet spiller. Han medbragte en karantæne på seks spilledage, som stammede fra tiden i Middelfart. DBU havde tildelt klubben en straf på minus 24 point (forår/efterår 2016), og spillerne havde fået individuelle karantænedage. Middelfart havde udbetalt ulovlige kørepenge til spillerne.

Aske debuterede derfor først i efterårets syvende kamp, ude mod topholdet Avarta. Holdet var: Ronni Raun – Sean Christoffersen, Martin Heisterberg, Nicklas Granzow, Bjørn Zabel – Kristian Holm, Aske Lundsgaard Anton Peterlin – Nicolai Olsen, Sebastian Czajkowski og Emmanuel Ogude. Indskiftere: Mikkel Mouritz, Mohammad Ali og Andreas Heimer. Træner: Morten Rutkjær. B.93 vandt kampen 1-0 (Sebastian Czajkowski) og Aske fik en fin debut.

Aske var med i efterårets sidste 11 kampe. Kun i pokalkampen mod superligaholdet Esbjerg (1-0) startede han på bænken. Han havde en væsentlig andel i, at B.93 med en tredjeplads (efter Avarta og Hvidovre) sikrede sig deltagelse i forårets oprykningsspil (til 1. division). Brønshøj blev den sidste ‘oprykker’. Frem blev sorteper med en femteplads.

Aske kom til København i forbindelse med han skulle læse på Universitetet, hvor han den kommende sommer (2017) kan skrive ‘cand. scient in Sport and Health’ på visitkortet. Han valgte B.93 – efter prøvetræning i forskellige klubber – idet han følte sig bedst tilpas her.

Aske spillede 12 kampe i foråret 2017. Han fik rødt kort i hjemmekampen mod Kolding (0-1), da han puffede en modstander i brystet. Han styrtede til jorden, men overlevede. Det kostede Aske to dages karantæne.

15. juni 2017 / Palle ‘Banks’ Jørgensen

 

Sponsor