Emmy solgt til Vendsyssel

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Emmy solgt til Vendsyssel

Pressemeddelelse

B.93 ApS har valgt at sælge Emmanuel Ogude til Vendsyssel. Emmy har lavet en 3-årig aftale og vil påbegynde træningen snarest muligt.

Der har været en del efterspørgsel og interesse på Emmanuel fra flere klubber i Superligaen og 1. divison, men valget er faldet på Vendsyssel, fordi de meget hurtigt blev konkrete og havde det proffessionelle set-up Emmanuel har ønsket at komme til.

Det er en klub med store ambitioner og med et trænerteam som ser meget frem til at videreudvikle Emmanuels store potentiale.

Sportschef Frank Nielsen. Foto: Christian Midtgaard.

Sportschef Frank Nielsen udtaler:

Vi er super glade og stolte på Emmanuels vegne over hans skifte til Vendsyssel. Det har fra starten af været planen, at han skulle spille sig til en fuldtidskontrakt og et højere niveau end 2.division, og det er nu lykkedes.

Emmanuel har i den korte periode han har været i 93, vist sit værd og har været en stor profil i klubben og i 2. division. Det er ikke uden grund han netop blev valgt til 2. divisions profil sidste sæson.

Emmanuel har et kæmpe potentiale og har vist han har et højt niveau, og det skal nu ud og prøves af, vi er ikke et øjeblik i tvivl om han hurtigt vil vise den danske fodboldverden hvor talentfuld han er. Jeg tror Emmanuel vil tilføre Vendsyssel en hel del, og han vil hurtigt blive en profil i 1. division også.

Vi har været fuldt ud tilfredse med hans ophold i klubben, Emmanuel er meget vellidt blandt sine holdkammerater, klubben og vores fans. Han har en ydmyg tilgang til sin fodboldkarriere og de mennesker som er omkring ham, samtidig med han har en stor tro på egne evner.

Sekunder efter Emmanuel Ogude har scoret årets mål på Østerbro Stadion i 4-1 sejren hjemme over AB Tårnby 22. april 2016, hyldes han af anføreren Martin Heisterberg. Foto: Christian Midtgaard.

Det bliver et stort tab og savn, men vi er samtidig indforståede med at han skulle videre. Det har hele tiden været planen. Så det ændrer intet i klubben og på den nuværende trup, hvor vi havde kalkuleret med han ikke ville være en del af truppen til den nye sæson.

Vi ønsker Emmanuel og klubben tillykke med endnu en talentudviklingspiller som drager videre ud i den store fodboldverden.

Bestyrelsesformand for B.93 Kontrakfodbold ApS, Lars Lüthjohan Jensen

Bestyrelsesformand for B.93 Kontraktfodbold ApS Lars Lüthjohan udtaler:

Det har været afgørende for vores beslutning, at Emmanuel og vi har skønnet det er det rigtige skridt i hans videre fodboldudvikling. Det er og vil altid være det vigtigste for os, når vi sælger spillere videre, og dermed vil det aldrig været pengene som er det afgørende. Det har det heller ikke været i den her handel.

Emmanuel har taget os med storm i B.93 med sin personlighed og individuelle kvaliteter, og vi er ikke i tvivl om han er et rigtigt stort talent, og med sine kun 23 år kan han stadig udvikle sig yderligere.”

Yderligere oplysninger

Frank Nielsen
Sportschef
Mobil: 60 64 47 50
frank@b93.dk