Interview med Lars Lüthjohan Jensen, 3. del

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Interview med Lars Lüthjohan Jensen, 3. del

Vi er nu klar med tredje del af Valdemar Jensens interview med bestyrelsesformand Lars Lüthjohan Jensen. Denne gang med fokus på at opbygge en ny kultur og udvikle hele mennesker. Læs 1. del her, 2. del her og 4. del her, webred.

En unik klubkultur med fokus på at udvikle hele mennesker

Kultur og kontinuitet
Vi er jo i gang med et generationsskifte i klubben, hvor der kommer en håndfuld meget talentfulde unge spillere op, hvoraf de fleste af de unge er oplagte salgsobjekter. Hvad er strategien omkring brugen af lidt ældre og erfarne vs. de unge spillere?

– Det er rigtigt, at vi har en masse unge spillere, som gør det rigtigt godt, Vi har faktisk en rigtig god trup. Det er dog afgørende at de unge, som har et højt topniveau,, har nogle erfarne støtter ved siden af. Det nytter ikke noget kun at bruge unge spillere, selv om de kan en masse på egen hånd. De erfarne kan give dem frihed til at udvikle sig, men også være der for at samle nogle af deres fejl op, og give dem evaluering i løbet af kampen.

Oliver Drost, B.93’s unge frontangriber. Foto: Christian Midtgaard.

– Der er jo løbende nogle U19-spillere oppe og træne med 1. senior, og det samme med nogle U17-spillere på U19-holdet. Det fungerer rigtigt fint, så længe trupperne ikke bliver for store. Hvis der er for mange i hver trup, så daler kvaliteten af træningen, og træneren kommer for langt væk fra den enkelte spiller.

Vi har jo set tidligere, at det ikke gik godt med udelukkende egne, unge spillere, til trods for at man havde en enormt talentfuld trup. Det endte med nedrykning, hvilket jo var en katastrofe for kontinuiteten.

– Ja, der mangler tit nogle erfarne ledertyper, når der er lidt modgang, og det skal vi bare sørge for at have i truppen til enhver tid.

– Heldigvis har vi en del, og dem har Frank selvfølgelig sørget for at forlænge kontrakterne med, så de er på plads i det lange løb og kan give deres erfaring videre. Det er spillere som Heisterberg, der er anfører, og det er Ronni Raun og Emil Farver.

– Vi vil til enhver tid hellere bruge vore egne spillere, i stedet for nogle som kommer udefra, og som er marginalt bedre på dagen. Vi vil hellere udnytte det enorme arbejde, som klubben har lagt i hver enkelt spiller under den individuelle udvikling, som ellers vil være spildt, end at hive en fremmed, som vi først skal lære at kende, ind. Trænerteamet og de andre spillere kender jo alt til styrker og svagheder for vores egne spillere, og ved hvad der skal til for at udvikle dem yderligere, men hvis der kommer en ny ind, så skal der lægges en masse arbejde i at få samme kendskab til den spiller, og der vil vi hellere lægge kræfterne i vores egne talenter.

Kollektivet
Tror du ikke, at det er sundt for en trup og en klub, som er selvsupplerende, at få en fremmed spiller ind, noget nyt blod som kan give folk et spark bagi?

– Jo, det er da en fin tanke, men med vores setup, hvor hver enkelt spiller kender sin plads og forventningerne til ham, så burde det gerne være sådan at alle bliver holdt skarpe under alle omstændigheder. Når man taler om personlige ambitioner, så er det jo ret kompliceret, men jeg tror på den måde, som William Kvist har eksemplificeret og beskrevet. Han beskriver sin tid i FCK som præget af kontinuitet. Han spillede med de samme spillere igennem lang tid, og det gjorde ham god nok til at blive solgt. Han fik altså individuel succes igennem kollektivets succes. Det er en ekstremt vigtig pointe, som jeg vil understrege. Han fik lov til at udfolde sig, fordi kollektivet fungerede optimalt.

– Vi skal arbejde hen imod at have en klub, hvor individet får lov til at udfolde sig, og det har klubben jo traditionelt gjort, men også fordi individet sætter pris på kollektivet. Den tanke er vigtig, ikke bare for spillere som spiller på 1. senior. Det er noget der skal gennemsyre klubben helt ned til ungdomsholdene.

Anton Peterlin, midtbanedynamo. Foto: Christian Midtgaard.

– Det lyder jo ganske banalt, at den enkelte spiller får succes på grund af holdet, og at spilleren skal sætte pris på holdet, men det er ikke så nemt at få det til at gå op i en højere enhed. Jeg tror på, at vi i B.93 er tættere på end så mange andre klubber, men det kan gøres endnu bedre.

– Vi skal som klub anskueliggøre, at kollektivet er en grundlæggende faktor i den individuelle spillers succes, og at det er endnu en grund til at vælge os til som klub.

Mental parathed og hele spillere
Der er noget kulturændring i forhold til forskellen mellem professionel klub og ‘familieforening’, hvoraf det sidste jo eksemplificeres ved de mange forældre/børn, som spiller eller har spillet i klubben?

– Det er en udfordring at få foreningstanken og den professionelle afdeling i ‘sync’, og det er klart, at det er svært ind imellem at se tankerne fra den folkelige forening udført i den professionelle del, som traditionelt bliver meget forretningsorienteret. Men det er klart et fokuspunkt for os.

– Det er og bliver en nødvendighed med en større professionalisering og større sammenhængskraft mellem prof-afdelingen og resten af klubben.

– Da vi i den nye bestyrelse gik med i B.93 så forlangte vi, at det skulle være en enig Hovedbestyrelse, som bakkede op omkring os, fordi vi kan ikke indføre de planer, som er skitseret, uden støtte fra Hovedbestyrelsen.

– Hvis det her skal fungere, så skal vi have lukket hullet i de store problemårgange, som er U12 og U13. Det er der,  hvor de store akademier, hos f.eks. FCK, Brøndby, Lyngby, FCN kommer og snupper vores spillere. Det er nok sådan for de fleste unge spillere på nuværende tidspunkt, at hvis FCK banker på ens dør, så lytter man ret grundigt. Vi er ret langt fra de klubber i dag, men vi er på vej og i ledelsen tror vi på, at vi med lidt nytænkning og fælles indsats kan kommer på deres niveau og endda over.

– Der skal være mere fokus på de individuelle spillere. Ikke bare i relation til fodbolden, men også på at de trives i skolen og får ordentlige karakterer osv. Vi er der som nævnt for spillerne og ikke omvendt.

Du fokuserer meget på ‘det udenom’ banen, som ikke nødvendigvis giver points hver søndag. Hvorfor det?

– Det er vigtigt, fordi man er nødt til at skabe hele spillere. Når man kigger på fodboldspillere i dag, så er det en forsvindende lille del af dem, der bliver professionelle, og man er nødt til at tage højde for realiteterne. Som forældre til en talentfuld spiller, og det ved jeg, for det har jeg prøvet selv, så ser man helt urealistisk på fremtiden. Man tænker ikke på Superligaen, næh, man drømmer om Premier League!

– Der er så utroligt mange dygtige fodboldspillere derude, og det er enormt svært at komme igennem nåleøjet, og det betyder, at vi er nødt til at forberede vores spillere på lidt af hvert. Det vigtigste er at alle spillere kommer igennem en lærings- og modningsproces hos os. De er ikke bare brikker i et spil.

Og der er jo masser af spillere, som er dygtige, flittige og smarte, men som bare har dårlig timing, uheldigt klubvalg eller en træner som ikke lige tror på dem på det tidspunkt.

– Jamen, prøv bare at se på James Vardy, som spillede Conference League i England for to sæsoner siden. Da han var 21, spillede han i den 11. bedste række i England!

– Det er et godt udtryk for, at fodbold er ekstremt subjektivt. Du kan være heldig eller uheldig at have en træner der stoler på dig, og giver dig chancen, og du skal være mentalt rustet til at møde modgang. Du skal være klar over, at der ikke altid er succes, selvom du er velforberedt på alle tænkelige parametre. Alle de ting er vi meget opmærksomme på.

Læs 1. del her, 2. del her og 4. del her, webred.