Interview med Lars Lüthjohan Jensen, 1. del

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Interview med Lars Lüthjohan Jensen, 1. del

Valdemar Jensen er denne gang i dialog med bestyrelsesformand for B.93 Kontraktfodbold ApS, Lars Lüthjohan Jensen. Se tidligere interview med flere af spillerne i truppen, og det seneste med sportslig ansvarlig for ungdomseliten, Sune Lærkedahl Jensen.

Interviewet med Lars er delt i fire. Her følger første kapitel. Læs 2. kapitel. Læs 3. kapitel. Læs 4. kapitel.

1. del: Introduktion og nye initiativer

Baggrund og spillestil
Lars, tak for din tid. Du er jo formand for den nye bestyrelse i den professionelle afdeling i klubben, og for de fleste lidt ukendt. Der er kommet en advokat, en it-mand (Jeppe Hedaa), en ekspert i e-handel, (Max Riis), en fodboldspiller (William Kvist) og så en af klubbens egne (Ole Ringheim) i den nye bestyrelse – foreningsmængden for jer er ganske stor, men det virker som om at fællesmængden er mere begrænset. Kan du ikke fortælle lidt om, hvordan det er kommet i stand?

– Ja, det hele begyndte vel med min dreng, Daniel, som startede med at spille i B1903. Han skiftede på et tidspunkt til FCK, hvor han blev optaget som første årgang på School of Excellence. Det var fascinerende at følge udviklingsprocessen for de 12 drenge som blev placeret i samme skoleklasse og skulle konkurrere mod hinanden i et elitemiljø. Jeg fulgte processen meget tæt og havde en tæt dialog med sportslig ledelse for ungdomsakademiet i FCK.

– Årene i FCK var en kæmpe oplevelse, men det var hårdt, ikke bare for min søn, men også for os som forældre, og jeg lærte rigtig meget de 3 år, hvor min søn var der.

– Efter 3 år flyttede min søn til B.93, og her oplevede vi en helt, helt anden frihed rent spillemæssigt. Jeg var som sædvanligt ude og se alle træningerne, og så snakker man selvfølgelig med forældrene og kommer til at kende ungdomsspillerne rigtig godt. Der var kæmpe forskel på kulturen de to steder, og ligesom der var rigtigt gode ting, så var der også nogle mindre gode ting – f.eks. er der en lukkethed og uigennemsigtighed, som der ikke var i FCK. I FCK ved alle hvem der gør hvad og hvornår, og det savnede jeg lidt i B.93.

Unge Andreas Kaltoft, der har fået sin opdragelse i klubben og sit gennembrud på 1. holdet i B.93. Foto: Christian Midtgaard.

– Til gengæld så får spillerne i B.93 meget bedre mulighed for at udfolde sig, og der bliver der efter min opfattelse spillet bedre og fremadrettet fodbold i B.93. Der bliver spillet med mere frihed, mere kreativitet, og mere lyst til at gøre noget med bolden, men det går så indimellem ud over stabiliteten.

– Denne her frihed var et meget frisk pust, og det snakkede jeg en del med forældrene ude på sidelinien om.

Potentiale og motivation
– På et tidspunkt blev jeg ringet op af Flemming Lauenborg, som selv er gammel ‘93’er, og som har en søn som også spiller på højt niveau i klubben. Han spurgte om jeg ikke ville være med i et nyt setup, og det tænkte jeg så lidt over, og så tog jeg fat i Christian Engel, som er William Kvists mentaltræner. Han er rigtigt god, måske den bedste, til at sætte ting i perspektiv, og Christian bragte William i spil. William  har været med i udviklingen af dansk fodbold, han har prøvet en masse, og så har han taget en uddannelse. Han har forstået, at det simpelthen ikke går at satse alt på at blive professionel fodboldspiller, og at det faktisk godt kan lade sig gøre at nå begge dele på samme tid. Det var ret indlysende, at han kunne være et godt eksempel at trække på i den forbindelse.

– Herefter tog jeg fat i Jeppe Hedaa, som jeg har kendt gennem min erhvervsbeskæftigelse i 20 år. Han har en virksomhed, som han har bygget op fra grunden, og som simpelthen emmer af tilfredshed hos medarbejderne. Det er noget, som jeg gerne vil indføre, det her med at man simpelthen er glad for at komme i klubben, og føler sig godt tilpas.

– Jeg føler, at det er nødvendigt, at vi får nogle folk ind, som har en anderledes tilgang til at udvikle og drive en kultur, og der kunne jeg se Jeppe gøre en forskel. At han så ikke har haft så meget med fodbold at gøre, det er underordnet, for jeg tror og håber på, at der er nogle overordnede principper og tanker, som vi kan indføre og arbejde med.

– B.93 er jo en kæmpe klub med mange ungdomsspillere og nogle potentielt set flotte faciliteter. Det roder lidt, der er lidt støv i hjørnerne, men der er et enormt potentiale. Der har i et stykke tid manglet nogen, som ville tage ordentligt fat og sige, at nu gør vi noget ved det. Overliggeren skal simpelthen løftes.

Det er jo spændende tanker, og det er lidt i forlængelse af noget du sagde, første gang vi diskuterede muligheden for et interview:

“Set fra bestyrelsens stole skal opdelingen mellem klub og kontraktselskab kun være rent juridisk. Det giver ingen mening at tale om to parter, når interessen på alle væsentlige parametre er (eller burde være) ens. Det gælder i relation til filosofi, spillerhåndtering, vision, gennemførelse, behandling af sponsorer mv.

Altså, der skal være en meget større sammenhæng mellem de folk der spiller søndagsbold, og så dem, der står nede i træningslokalet i tide og utide med målet om at komme på 1. holdet.

En af de helt store udfordringer for mig som formand bliver at sørge for, at der skabes den nødvendige samhørighed, så klub og selskab sammen skaber succes for spillerne individuelt og holdene som kollektiv. Tesen er, at hvis spillerne får succes, så kommer klubbens og selskabets succes. Derfor skal vi være spillernes ressource og ikke omvendt.”

– Ja, det er jo en flot formulering, hahaha!

Det er utroligt klogt sagt, haha, og det er jo også sød musik i ørerne, men hvordan skal det foregå i praksis? Jeg er med på, at der kan vise sig at være en vis trickle-down-effekt, således at man kan vise at 1. holdet spiller godt, og at man har en chance for at spille med, hvor det er rigtigt sjovt, så forplanter det sig til resten af klubben.

– Det her er jo fuldstændigt centralt i det ‘at skabe succes’ i B.93. Hvis selskabet og klubben kan lykkedes med at forstå den indbyrdes afhængighed, så er meget vundet. Det er ret simpelt faktisk. Hvis der ikke eksisterer et 2. divisionshold, så kan der ej heller spilles elitefodbold på ungdomsniveau på grund af licensregler og manglende mulighed for at føre spillere videre fra U19 til seniorbold. Samtidig så er et 2. divisionshold uden et sammenhængende ungdomsakademi principielt set ret uinteressant. Sammen er de to størrelser dog rigtig interessante, og det skal vi i højere grad have integreret, så der kan skabes synergi.

Filosofi
Rammerne skal være i orden, dvs. at der skal være en træner med et vist niveau og der skal være nogle ordentlige baner og faciliteter. Så er der nogle centrale ting, som vi vil forsøge at gøre anderledes:

– I B.93 vil vi indføre at alle, absolut alle, får en rolle på holdet, og vi skal være åbne omkring vores beslutninger og overvejelser.

– På sådan et hold som fx U17, der er der omkring 22 spillere, og de skal have en rolle alle sammen.

– Fx kan der være fem, som ikke helt har niveauet til at være i startelleveren. Det er selvfølgelig en subjektiv vurdering, men det er vurderingen fra trænerteamet og ledelsen. Deres rolle er så at udvikle sig, og at holde de andre til ilden og gøre dem skarpe. Dvs. at under sæsonen, så er de stadig en del af holdet, de er med til at vinde kampe og tabe kampe, de er vigtige. Så rollen er ikke at score mål og være matchvindere, men at forbedre sig på diverse parametre og blive endnu bedre.

B.93 Fanklub skaber altid stemning til B.93’s kampe på Østerbro Stadion. Foto: Christian Midtgaard.

– Det kan selvfølgelig være hårdt at få at vide, men det er vigtigt, at vi er åbne omkring det, og at spillerne kender deres rolle. Det er muligt, at de ikke bryder sig om det, men så får vi en dialog og de får deres muligheder at vide, og at vi faktisk tror på dem og deres rolle på holdet og i klubben.

Så i bedste fald skal hver enkelt spiller se deres konkurrenter som inspiratorer, og ikke som stopklodser for deres egen karriere?

– Fuldstændigt rigtigt, og det kan selvfølgelig være svært at udvikle i praksis, men vi tror på det. Hvis man går rundt og er den bedste til hver eneste træning, så får man jo ikke den optimale udviklingskurve i forhold til sit talent, og det vil vi gøre op med. Vi kan også godt forestille os at fx de to bedste på fx U11 tager både nogle træninger og kampe med 2. og 3. holdet på årgangen.

– Vi vil gerne, at man ser sine holdkammerater som inspirationskilder og samarbejdspartnere, og ikke som stopklodser for ens egen karriere. Vi vil udvikle spillere som forstår, at de ved at arbejde for klubben og holdet opnår bedre muligheder for at udvikle deres eget talent mest muligt. Hvis man vil nå toppen skal man lære at acceptere hård konkurrence hele vejen, og udvikle sig selv om der bliver indkøbt en dyr spiller på ens plads.

Åbenhed og gennemsigtighed
Det stiller jo store krav til træneren og kræver en vis professionalisme. Træneren skal ikke blot være der og lave øvelser, men skal også for hver enkelt spiller vide, præcis hvad vedkommende har brug for. Er det en kærlig skulder eller et spark i røven.

– Helt rigtigt, men så langt er de fleste gode og vedkommende trænere allerede, det gælder for os bare om at få det indført og systematiseret helt ned til de yngre årgange, så vi ikke taber nogle i processen. Medarbejderne i virksomheden, dvs. spillerne på holdet skal allesammen vide, hvad der forventes af dem.

Så på mange måder er ambitionen at der bliver bedre sammenhæng mellem hvad der sker på 1. senior, på U19, U17 etc.?

– Vi som ejere kan jo ikke egenhændigt bestemme, hvad der sker i klubben, faktisk har vi juridisk set ikke noget at sige. Men vi vil gerne bruge 1. senior som et udstillingsvindue, et godt eksempel på, hvordan man kan gøre tingene lidt anderledes, og så håbe på at det forplanter sig hele vejen ned i ungdomsrækkerne, forhåbentlig helt ned til U10-U11, hvor der er mange af de unge, som falder fra.

– Her til foråret så tager vi et møde med alle trænerne i klubben, og fortæller om, vores grundværdier, og så vil vi gerne have indspark til, hvad trænerne mener, at de har brug for, for at opfylde de grundværdierne. Hvordan vi kan hjælpe trænerne i det daglige arbejde, det skal vi finde ud af.

– Vi kommer til at starte med 1. senior og Rudi, og så lave en plan over, præcis, hvad det er vi gerne vil opnå og vise frem. Nu kender vi efterhånden spillerne så godt, at det føler vi os ret sikre på at vi kan, så vi vil gerne give en udmelding til dem hver især. I de fleste klubber venter man med den slags udmeldinger til senere på sæsonen, men vi vil give spillerne klar besked så snart som muligt. Der er mange spillere, som bliver usikre på, hvordan de er i placeret i holdets hierarki, og derfor ikke spiller frit og op til deres bedste.

Så der skal laves individuelle performance planer, og de skal løbende opdateres og evalueres. Er det så også trænernes opgave at stå for det?

– Ja, det bliver primært den sportslige ledelse, der skal stå for det. Selvfølgelig kan cheftræneren og sportschefen ikke lave udviklingsplanerne for U19 og U17, men de skal være bannerførere for det, og selvfølgelig stå til rådighed, indtil systemet er så velimplementeret, at det næsten kører af sig selv.

Lars_Luthjohan_Jensen_200x248px

Lars Lüthjohan Jensen.

Frivillighed og ansvar
Når du bruger ordet professionalisering, så taler du ikke om at gøre de ulønnede kræfter til lønnede kræfter?

– Nej, det gør jeg ikke, af to grunde:

– For det første kan økonomien slet ikke bære at skulle lønne de mange, mange frivillige, og for det andet er netop frivilligheden en vigtig faktor, for det er jo en del af DNA’et i en klub.

– Det er og skal være en glæde at være frivillig, og det har de store klubber jo forlængst formået at sætte på dagsordenen, og fx. AGF, men især Brøndby har været fremragende til at mønstre de frivillige i en lang årrække. Man skal bare huske på, at det at være frivillig og altså ulønnet, det fritager ikke én for ansvar, og man står stadig til ansvar for de andre frivillige.

– Man skal simpelthen abonnere mentalt på visionen, og der er stadig steder i organisationen, hvor man kører sine egne veje, og nogle trænere mener og gør noget helt andet end aftalt. Der skal vi have rettet op på de misforståelser.

– Kort fortalt så vil vi arbejde henimod at skabe samhørighed mellem amatørafdelingen og den professionelle del. Vores udgangspunkt er at vi vil søge at bistå med at skabe ”professionelle” amatører, og alle skal passe ind i filosofi og tilgang.

Implementering
Hvordan kommer denne her evangelisme, udbredelsen af visionen til at foregå i praksis? Der er jo rigtigt mange hårdtarbejdende trænere og ledere i klubben, som skal i tale i den forbindelse.

– I første omgang har vi i bestyrelsen jo fokus på 1. holdet, men med tiden skal vi holde nogle seminarer, som giver en idé om praktiske gøremål.

– Foreløbig har vi holdt to oplæg, som fortæller lidt om visionerne og forventningerne til fremtiden, og det er blevet taget vældigt godt imod af trænerstaben og truppen. Vi har gjort en del ud af tale med spillerne, og jeg har været ude og snakke med U10- og U15-spillere, jeg har talt med U13- og U14- og U19-trænerne, og jeg har talt med de gamle i klubben, dvs Old Boys, Masters osv., som har sociale arrangementer i klubben på ugentlig basis og bruger klubben på en lidt anden måde end de fleste. Især de sidste er præget af deres kærlighed til klubben, al den stund at de har repræsenteret B.93 i for fleres vedkommende en menneskealder, så deres mening er vigtig. Jeg synes, at vi har en god samhørighed mellem vores visioner og deres ønsker, så det håber jeg selvfølgelig, at vi kan bygge videre på.

– I første omgang præger vi 1. senior, og så tager vi turen til U19, U17 etc., og vi synes at det er enormt vigtigt at øge sammenhængskraften i klubben, så repræsentanter for bestyrelsen kommer også til at se kampe i de yngre årgange fremover for at se, hvordan tingene former sig derude, hvor en fodboldbestyrelse normalt ikke færdes.

– Vi synes, at det er vigtigt, og vi vil prioritere det.

– Der kommer til at være foredrag først for ungdomstrænerne, og dernæst for ungdomsspillerne, og vi vil prøve at komme igennem nogle relevante emner, som har interesse, fx. om brugen af fodboldagenter.

– Hele udbredelsen og implementeringen af idéerne kommer til at tage noget tid, det er klart. Det er ikke fordi at de er vanskelige eller uigennemskuelige, men fordi forandring tager tid.

2. del handler mere om økonomien og fremtiden. Tredje del er er om klubkulturen og ledelsens fokus på at uddanne hele mennesker. Sidste del er om nytænkning, frivillighed og taknemmelighed.