Danny Jung om de seneste fire kampe

Del denne nyhed

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+

Danny Jung om de seneste fire kampe

Cheftræneren og sportschefen vil fremover levere nyheder, træningskommentarer og andre lignende emner som de gerne vil dele med den store skare af fans, som følger klubbens bedste herrehold i fodbold.

Danny Jung’s status efter fire kampe

– Efter de seneste to kampes magre pointudbytte, er det vigtigt lige at få samlet tankerne. På den ene side er der ingen grund til panik, men det er klart, at vi tager de to seneste nederlag til efterretning. Faktum er, at der er spillet ¼-del af kampene, og hvis vi vinder vores udsatte kamp mod Dalum, har vi faktisk udbygget vores margin til stregen.

– Vi har naturligvis analyseret vores kampe og blevet enige om at forstærke alle de ting der fungerer og samtidig prøve at undgå det som ikke virker. Ting som hurtig omgang med bolden, løb for boldholder, styrke i duellerne og at holde vores aftaler er noget vi skal kunne holde hinanden op på.

– Når ting går lidt imod, er det svært ikke at gå lidt ind i sig selv og dermed ikke bidrage til det fællesskab som egentlig er dette holds store styrke og et af de fineste redskaber i at lykkes med tingene. At finde frem til hvad hver enkel vil bidrage med til fællesskabet er en vigtig kunst lige nu. Jo mere hver især kommer i puljen, des større bliver det samlede læs. Dermed bliver det sværere at vælte.

– Når tingene bare kører der ud af bliver selv store problemer til små bump på vejen. Omvendt er det, når man er lidt i modvind hvor små problemer hurtigt bliver til store bump på vejen. Alle de udfordringer vi møder (skader/karantæner/formnedgang/scoringskrise osv) udligner sig over en hel sæson, hvis man arbejder hårdt nok. Og det er nok den vigtigste læring at tage med: Vores snak skal erstattes af handling!

– I de næste par kampe møder vi to af de bedste hold i rækken. Det ser jeg som en god mulighed for os. Helt automatisk kommer vi op i tempo og kommer nok ikke til at skulle spille mod kompakte forsvar og henholdende modstandere. Hvis vi formår at arbejde hårdt på at forsvare målet og samtidig slå til når det gælder, er der begrundet håb om nogle gode præstationer …


Venlig hilsen
Cheftræner Danny Jung

Fotos af Mark Bernquist.

Følg Dannys skriverier her og sportschef Frank Nielsens klumme her, webred.