Sebastian Czajkowski forlænger med B.93

Sebastian Czajkowski forlænger med B.93

B.93 `s professionelle afdeling har netop forlænget deres aftale med Sebastian Czajkowski – så de to parter har nu papir på hinanden frem til sommeren 2019. Trods sine kun 20 år har angriberen allerede spillet 43 kampe for 1.holdet og lavet 10 mål. Han har også tidligere været på U-18 landsholdet, indtil en skade satte midlertidig stop for hans talentudvikling. – Sebastian er siden kommet stærkt tilbage. Sportschef Frank Nielsen udtaler ” Sebastian er en fantastisk talentudviklingspiller, som vi er glade for at arbejde med. Vi tror meget på ham. Han er allerede en etableret spiller på vores divisionshold, og han har en stor fremtid foran sig. Sebastian har alt det en moderne angriber skal have, hurtighed, en god afslutter, god pres-spiller og teknisk...
Peter Bjur fast med i truppen

Peter Bjur fast med i truppen

Trænerteamet og den sportslige ledelse har besluttet at knytte klubbens U-17 spiller Peter Bjur fast til divisionsholdet. Peter har allerede trænet en del med holdet, han var også med på holdets træningslejre i Tyrkiet, og har også deltaget i en del træningskampe, og fik ikke mindst spilletid mod FCK i Parken. Det er en stor anerkendelse til klubbens fortsatte talentudviklingsarbejde, og ikke mindst det arbejde som klubbens øvrige talenttrænere har lavet. Yderligere oplysninger Frank Nielsen Sportschef Mobil: 60 64 47 50 frank@b93.dk...
Idrætsparken og B.93

Idrætsparken og B.93

Hvis du i et flygtigt øjeblik skulle have glemt, vi er på hjemmebane i pokalkampen på onsdag, så sørger vi her med hof-historiker Palle “Banks” ord for, at du kan føle dig endnu mere hjemme som B.93’er. I virkeligheden emmer Parkens historie jo langt mere af B.93 end af FC København … Historien om B.93’s hjemmebane i Københavns Idrætspark Idrætsparken blev indviet i 1911. Indtil da havde B.93 spillet sine hjemmekampe på Fælledparken og fra 1901 på klubbens nye anlæg på P. H. Lings Allé. Frem til 1954 havde B.93 Idrætsparken som fast hjemmebane. Efter nedrykningen til 2. division i 1954 spillede B.93 sine hjemmekampe på Østerbro Stadion. De følgende fire sæsoner blev en del hjemmekampe henlagt til Vanløse Idrætspark efter spillernes ønske. Banen i Vanløse var både bedre og hyggeligere. Efter oprykningen til 1. division i 1958 (dramaet i Næstved) vendte B.93 på ny tilbage til Idrætsparken. De følgende 20 år spillede B.93 sine hjemmekampe lidt på skift i Idrætsparken, i Vanløse Idrætspark og på Østerbro Stadion. Fra 1983 havde B.93 fast hjemmebane på Østerbro Stadion, bortset fra sæsonen 2008/09 hvor man spillede alle hjemmekampe i Valby Idrætspark pga. renoveringen af Østerbro Idrætspark. I 1990 blev det vedtaget, at Idrætsparken skulle gennemgå en større ombygning, som bl.a. medførte, at banen skulle vendes. Det havde stor betydning for B.93, idet klubben mistede sine to fodboldbaner, som i projektet skulle benyttes som parkeringspladser (ind mod Brumleby). Den sidste landskamp i Idrætsparken var kampen mod Jugoslavien (0-2) spillet den 14. november 1990. Den første landskamp efter ombygningen var EM-revanchen mod Tyskland (1-2), der blev spillet 9. september 1992. Samtidig skiftede Idrætsparken...
Spillernumrene er klar

Spillernumrene er klar

Spillertruppen er klar og spillernumrene for foråret 2017 er listet herunder. Sammenlignet med efterårssæsonen 2016 har Aske Lundsgaard, Mikkel Mouritz Jensen, Lucas Chang-Andersen, Tarik Mourhrib og Frederik Bruhn har fået nye numre. 1. Ronni Raun 2. Emil Farver 3. Marcus Salandy-Defour 4. Martin Heisterberg 5. Mads Elias Elltor Nielsen 6. Kristian Holm 7. Sebastian Czajkowski 8. Emmanuel Ogude 9. Omar Roshani 10. Mohammad Ali 11. Nicolai Olsen 12. Andreas Heimer 13. Mads Walter 14. Sean Elliot Christoffersen 15. Aske Lundsgaard 16. Jack Tudborg Wander 17. Nicklas Granzow 18. Mikkel Mouritz Jensen 19. Anton Peterlin 20. Lucas Chang-Andersen 21. Tarik Mourhrib 22. Adam Emme 23. Jonas Berg 24. Frederik Bruhn (skadet) 27. Victor Michaelsen...
B.93 får pressechef

B.93 får pressechef

1. marts tiltræder Claus Vandborg som presse- og kommunikationschef i B.93. Claus Vandborg, der vil være kendt af mange både i og uden for B.93, får fra 1. marts til opgave at formidle nyheder, gode historier og information om de mange aktiviteter, der sker i B.93. Det sker, når han tiltræder et nyt job som presse- og kommunikationschef i B.93. Med ansættelsen ønsker B.93 at styrke og understøtte den gode udvikling, der er i klubben inden for begge sportsgrene, fodbold og tennis. B.93 er med omkring 3.000 medlemmer en af Danmarks største idrætsforeninger og et samlingssted for mange mennesker på Østerbro. De bedste hold i begge afdelinger er inde i en lovende og spændende periode. I fodbold skal 1. senior deltage i forårets oprykningsspil til 1. division, og holdet har kvalificeret sig til ottendedelsfinalen i DBU Pokalen, hvor modstanderen den 1. marts i Telia Parken er FC København. Talentarbejdet kører på det sædvanlige høje niveau. I tennis arbejder klubben på at få både mænd og kvinder tilbage i elitedivisionen baseret på udvikling af egne talenter, og udviklingen i afdelingen er på alle måder lovende. Claus Vandborg skal i det nye job arbejde for den samlede klub og formidle information og nyheder om både de bedste hold og det brede arbejde, der udføres af de mange trænere, ledere og frivillige i klubben. Det har Claus med et indgående kendskab til klubben alle forudsætninger for. Claus er 58 år og har været medlem af B.93 i 49 år. Han har optrådt på klubbens 1. hold og var med i truppen til pokalfinalen i 1982. Claus har også spillet tennis, dog ikke...
Ny server til b93prof.dk

Ny server til b93prof.dk

Update fredag 24. februar 2017: Kampe, resultater og stilling virker nu igen. Onsdag formiddag 15. februar skiftede nærværende b93prof.dk site til en ny server. Serveren er en dedikeret server, som vi ikke deler med andre kunder hos vores hosting leverandør Danhost. Det betyder, at vi nu har mere plads a boltre os på, og at hjemmesiden bliver hurtigere at tilgå fra såvel din computer, tablet og mobil. Til gengæld skaber server skiftet lidt grå hår hos webmasteren, da vores automatiske feed fra Livescoreshop, som viser resultater, kommende kampe og stillingen under Kampe i topmenuen og til højre på forsiden driller os noget. Det ser ud til vi skal mere ned og rode i koden bag sitet end vi havde håbet på. Ligeledes er der en hel del kode rundt omkring på sitet, hvor IP-adressen fra den tidligere server fremgår mv., hvilket medfører at sitet faktisk ikke er så hurtigt som det kunne være her og der på nuværende tidspunkt. Med det blotte øje fungerer hjemmesiden dog som altid på nær kamp feed’et. Kampe og stilling kan indtil da findes hos DBU’s site eller endnu bedre ved at bruge Valdemar Jensens altid opdaterede Google kalender på mobilen, så du altid har kampene med dig og får påmindelser i god tid inden. Yderligere spørgsmål Webmaster Klaus B. Johansen...