Vi er stadig i 2. division

Vi er stadig i 2. division

Avedøre – B.93 0-2 (0-1) 0-1 Oliver Drost (25′) 0-2 Olcay Senoglu (88′) Avedøre Stadion 225 tilskuere. Også op til det vitale nedrykningsbrag mod Avedøre fortsatte afbuddene med at hagle ned over B.93’s 1. senior trup: Godt nok var de karantæneramte spillere selvsagt til rådighed igen og topscorer Senoglu var blevet klar efter sin fiberskade, men i forhold til Frem-kampen måtte Lorentzen og Svensson melde fra med knæskader, og Kaltoft var blevet syg. I alt 11 spillere fra 26-mandstruppen stod ikke til rådighed. Det hører ganske vist også med til historien, at Avedøre også havde deres at slås med, blandt andre savnede de profilen Emil Vatani, men det var alligevel ikke uden en vis bekymring, at vi imødeså årets vigtigste kamp. Heldigvis gjorde et ualmindeligt tændt B.93-hold alle bekymringer til skamme. Fra første fløjt havde B.93 kontrol over begivenhederne. Kombinationerne flød smukt, og når hjemmeholdet fik fat i bolden og forsøgte at true vores mål, ryddede Philip Bank med stor rutine op foran en sikkert spillende forsvarskæde. Omkring midten af første halvleg begyndte det nydelige spil også at blive farligt: Niclas Rønne sendte med et vidunderligt følt spark mod det lange hjørne bolden på stolpen. Ærgrelsen nåede imidlertid dårligt at fortage sig, før Raun satte et kontra-angreb i gang med et udkast. Med en herlig dybde-aflevering sprættede Rønne Avedøre-forsvaret op og spillede Oliver Drost fri foran mål. Med et enkelt træk rundede han målmanden og sendte bolden i det tomme mål. 1-0 til B.93, lige hvad der var brug for. Mens hjemmeholdet kun var sporadisk nærgående ved dødbolde, som Raun tog sig sikkert af, var B.93 ikke langt fra...
Klart nederlag til Frem

Klart nederlag til Frem

Bk. Frem – B.93 4-0 (4-0) 1-0 Thomas Christiansen (16′) 2-0 Daniel Elly Pedersen (20′) 3-0 Daniel Elly Pedersen (straffe 31′) 4-0 Thomas Christiansen (35′) Valby Idrætspark 776 tilskuere. Til københavnerklassikeren mod vore venner fra Frem måtte B.93 undvære hele ti spillere fra førsteholdstruppen på grund af skader, sygdom og karantæner. Fra GVI-kampen savnedes Morten Levinsen (lungebetændelse), Mads Heidelbach (fibersprængning), samt Bjørn Zabell og Niclas Rønne (begge karantæneramte). Vi måtte stille op i en alt andet end optimal opstilling med Jason Svensson uden kamptræning på højre back, Philip Bank og Ilir Memeti på uvante positioner på fløjene og en småskadet Nico Jørgensen bag frontangriber Oliver Drost. Et angrebslystent og veloplagt Frem-hold var ikke sen til at udnytte situationen og stikke kniven ind i den anskudte modstander. Efter et kvarters spil stod Thomas Christiansen mutters alene tæt under mål og headede Frem i front. Fem minutter senere slap topscorer Daniel Elly Pedersen igennem på en bold i dybden og kunne lobbe bolden i mål over en Raun fanget i ingenmandsland. 3-0 blev det, da vor gamle ven Emil Dyre blev nedlagt i et gennembrud i feltet af Jason Svensson, straffespark, som Elly vekslede til scoring. Kort efter stod Thomas Christiansen helt fri igen (offside?) og kunne enkelt sende bolden fladt forbi Raun. Den Hvide Dame var forvandlet til den oversavede dame i fremernes cirkusforestilling. Et kæmpemæssigt nederlag syntes under opsejling. Heldigvis indstillede fremerne bombardementet i anden halvleg, mens B.93 fik bedre styr på den defensive organisation. Blødningen blev standset, men offensivt havde vi intet at skyde med, så Simon Bloch i Frem-målet forblev stort set arbejdsløs kampen igennem. De indskiftede...
3-0 sejr over GVI

3-0 sejr over GVI

B.93 – GVI 3-0 (2-0) 1-0 Martin Heisterberg (1′) 2-0 Niclas Rønne (37′) 3-0 Jonas Lorentzen (47′) Østerbro Stadion 160 tilskuere. Før onsdagens nervekamp mod GVI havde B.93 ikke scoret et eneste mål efter hjørnespark i hele forårssæsonen, så træner Favasuli lagde ekstra vægt på træning af dødbolde op til kampen. Og der skulle blot gå 44 sekunder af kampen, før det gav bonus: Martin Heisterberg steg til vejrs på kampens første hjørne og headede B.93 i front. Lige den start, vi havde brug for. De grønklædte gæster fik en god kontramulighed efter godt ti minutter, men den snuppede Raun ved nærmeste stolpe. I den anden ende var B.93 farlige, når Vangede-holdet blev fanget i ubalance, men det blev ved lige-ved-og-næsten for blandt andre Oliver Drost, hvis forsøg dumpede ned på overliggeren og Niclas Rønne, der sendte bolden i sidenettet. Men i det 37. minut fik B.93 et nyt hjørne, og minsandten om det ikke lå perfekt i panden på Rønne, der smukt dirigerede bolden i mål ved den ene stolpe. To mål efter hjørnespark, 2-0! GVI, der har flere dygtige og rutinerede boldspillere på holdet, var egentlig godt med i kampen og skabte også en farlighed umiddelbart før pausen med et fladt skud, der sneg sig forbi den ene stolpe, men stod B.93 solidt i forsvaret og virkede trods strid modvind en kende skarpere i angrebsspillet, så pauseføringen var alt i alt fortjent. Anden halvleg var ikke mere end godt et minut gammel, da B.93 fik et nyt hjørnespark. Nu lykkedes alt pludselig for B.93, for Jonas Lorentzens indadskruede spark sejlede med lidt hjælp fra vinden simpelt hen...
0-2 nederlag i Hvidovre

0-2 nederlag i Hvidovre

Hvidovre – B.93 2-0 (1-0) 1-0 Frederik Emil Andersen (21′) 2-0 Daniel Holm (88′) Kæmpernes Arena 450 tilskuere. Den vanskelige udekamp i Hvidovre blev ikke ligefrem lettere af, at skadesproblemerne fortsat præger B.93. Olcay Senoglu og Marco Holst måtte melde fra, og Niclas Rønne måtte begynde på bænken på grund af knæproblemer. Desuden var Morten Levinsen ude med karantæne. Den defensive midtbane kom til at bestå af 34-årige Philip Bank og Andreas Kaltoft, netop fyldt 17. Hjemmeholdet lagde da også klart bedst ud. Allerede efter to minutter måtte Ronni Raun diske op med en fantomredning efter et forsøg fra nært hold. I det hele taget sad Hvidovre tungt på spillet i første halvleg mod et B.93, der ikke kunne få meget til at fungere, hverken offensivt eller defensivt. 1-0-målet kom efter tyve minutter, da et skud fra Frederik Emil Andersen blev rettet af af Martin Heisterberg og snød Raun i målet. Uheldigt, ja, men hvordan kunne vi så enkelt lade ham komme fri til skud? 1-0-føringen ved pausen til Hvidovre var fuldt fortjent. B.93 kunne kun noteres for et par forkølede forsøg over mål, ellers stod der Hvidovre på det meste. Billedet var uændret i anden halvlegs indledning, og B.93 måtte love for Rauns heroiske indsats i målet, ellers havde hjemmeholdet allerede da lukket kampen. Men da der manglede godt og vel en halv time begyndte Den Hvide Dame så småt at slå fra sig. Indskiftningen af Niclas Rønne skabte liv i B.93-offensiv. Gæsterne overtog initiativet fra hjemmeholdet, og chancerne begyndte at komme: Drost skød på mål efter en dybdeaflevering fra Rønne, Zabell snittede med hovedet et indlæg mod...
1-1 i lokalbraget

1-1 i lokalbraget

B.93 – Fremad Amager 1-1 (1-0) 1-0 Oliver Drost (3′) 1-1 Martin Jensen (76′) Østerbro Stadion 448 tilskuere (sæsonrekord). I ugen op til opgøret mod Fremad Amager mindede B.93s klublokaler mest af alt om et feltlazaret. Ved fysioterapeuternes behandlingsrum stod spillerne i kø for at modtage behandling. En stor indsats fra lægestaben og spillerne selv medførte heldigvis, at de fleste blev klar. Men Olcay Senoglu måtte stå over med en fibersprængning i baglåret, ligesom også Simon Carstensen (dårlig skulder) og Markus Leding (sygdom) var ude af truppen. Ikke desto mindre fik B.93 en drømmestart på kampen. Bjørn Zabell smuttede igennem på kanten af offside i feltets højre side og lagde bolden skråt bagud til Oliver Drost, der fra nært hold drejede bolden i mål via den fjerneste stolpe. 1-0, og der var kun spillet to minutter. Efter scoringen udviklede kampen sig som ventet med de dygtige Fremad-spillere mest på bolden. Raun måtte diske op med en stor redning af et fladt skud fra kanten af feltet. Men B.93 var bestemt heller ikke ufarlige. Fremads forsvar blev sat under pres under opspillet, hvilket nær havde givet udbytte. Og midt i første halvleg slap Miraklet Mirabel igennem efter et par forrygende kombinationer. Desværre afsluttede han lige på Kim Drejs i Fremad-målet. 1-0 stod sig til pausen, efter en halvleg, hvor amagerkanerne havde mest spil, men chancerne var nogen lunde ligeligt fordelt. Anden halvleg begyndte gæsterne med brask og bram og belejrede i de første minutter B.93s felt. Raun diskede op med en ny klasseredning på et kanonskud lidt udenfor feltet, og en regn af farlige indlæg satte B.93-forsvaret på overarbejde. Efter...
Nederlag i Nykøbing Falster

Nederlag i Nykøbing Falster

Nykøbing FC – B.93 1-0 (1-0) 1-o Joachim Wagner (31′) Nykøbing Falster Idrætspark 727 tilskuere. Op til den svære kamp i Nykøbing Falster havde B.93 på ny problemer med skader. Marco Holst måtte stå over med knæproblemer, så Markus Leding blev sat ind i midterforsvaret ved siden af Heisterberg, der på grund af en lårskade ikke havde trænet i hele ugen. Desuden savnedes en karantæneramt Nico Jørgensen. I første halvleg trak B.93 sig langt tilbage og overlod stort set alt spil til det altid målfarlige hjemmehold. Bortset fra et forsøg over mål af tilbagevendte Jonas Lorentzen havde B.93 intet offensivt at byde på, mens falstringerne ofte var tæt på at spille sig igennem til åbne muligheder mod et B.93-hold, der virkede noget passivt. Efter en halv time kom den åbne mulighed til Nykøbing så, og den udnyttede de prompte: Et skud fra nært hold blev pareret af Raun i stor stil, men desværre var Joachim Wagner hurtigt over riposten, som han blot skulle prikke i et tomt mål. 1-0 til Nykøbing stod sig til pausen, en fuldt fortjent føring. Efter pausen var det som om, B.93 smed hæmningerne og satsede mere frem ad banen. Det kastede muligheder af sig, først til Oliver Drost, der i vanlig stil trak ind i banen og afsluttede fladt, dog indenfor Nykøbing-målmandens rækkevidde. I den anden ende havde de blå-rødstribede også deres muligheder, blandt andet et farligt, fladt indlæg, som nær var blevet prikket i mål. Men B.93 havde i to situationer mulighed for at udligne, begge gange blev bolden spillet skråt tilbage til Olcay Senoglu i feltet; først sparkede han over, siden var...