2-0 sejr i sidste kamp

2-0 sejr i sidste kamp

B.93 – Boldklubben Søllerød-Vedbæk 2-0 (2-0) 1-0 Oliver Drost (10′) 2-0 Oliver Drost (37′) Østerbro Stadion 242 tilskuere. Årets sidste kamp var heldigvis uden betydning for nedrykningsstriden, men B.93 var alligevel opsat på at slutte sæsonen ordentligt af, avancere i tabellen, give anfører Thomas Høegh en værdig afslutning på en flot karriere og ikke mindst give det trofaste hjemmepublikum en sejr at holde sommerferie på. De allerede nedrykkede gæster fra Søllerød-Vedbæk fik kampens første mulighed, men Frederik Bruhn, der erstattede Raun i målet, kastede sig ned i skuddet og fik blokeret. Efter denne indledende forskrækkelse tilkæmpede B.93 sig et solidt spilovertag. De rødtrøjede gæster havde problemer med at følge med, når hjemmeholdet satte fart på kombinationsspillet. Især Oliver Drost var en kilde til evig uro for gæsterne, og i det tiende minut brændte det for alvor på, da Miraklet Mirabel sendte ham af sted med en stikning i dybden. Selv om forsvarskæden hastede i position for at standse ham, skudfintede han sig tværs gennem hele feltet, for til sidst at afslutte sit sololøb med at lægge bolden fladt i nettet ved den ene stolpe. Den Hvide Dame spillede sig til flere muligheder i løbet af første halvleg, men da hverken Senoglu eller Nicolai Olsen havde sigtekornet indstillet, da chancerne bød sig, måtte Drost igen selv tage affære: Et smukt angreb med førstegangsafleveringer fra venstre mod højre endte med at Miraklet Mirabel på ny fandt den unge skudfinte-kunstner. Fra en position i feltets højre yderkant skudfintede Drost sig (selvfølgelig) fri, men netop som man troede, at en ny skudfinte-kavalkade tværs gennem feltet var under opsejling, trykkede han pludselig af med...
Vi er stadig i 2. division

Vi er stadig i 2. division

Avedøre – B.93 0-2 (0-1) 0-1 Oliver Drost (25′) 0-2 Olcay Senoglu (88′) Avedøre Stadion 225 tilskuere. Også op til det vitale nedrykningsbrag mod Avedøre fortsatte afbuddene med at hagle ned over B.93’s 1. senior trup: Godt nok var de karantæneramte spillere selvsagt til rådighed igen og topscorer Senoglu var blevet klar efter sin fiberskade, men i forhold til Frem-kampen måtte Lorentzen og Svensson melde fra med knæskader, og Kaltoft var blevet syg. I alt 11 spillere fra 26-mandstruppen stod ikke til rådighed. Det hører ganske vist også med til historien, at Avedøre også havde deres at slås med, blandt andre savnede de profilen Emil Vatani, men det var alligevel ikke uden en vis bekymring, at vi imødeså årets vigtigste kamp. Heldigvis gjorde et ualmindeligt tændt B.93-hold alle bekymringer til skamme. Fra første fløjt havde B.93 kontrol over begivenhederne. Kombinationerne flød smukt, og når hjemmeholdet fik fat i bolden og forsøgte at true vores mål, ryddede Philip Bank med stor rutine op foran en sikkert spillende forsvarskæde. Omkring midten af første halvleg begyndte det nydelige spil også at blive farligt: Niclas Rønne sendte med et vidunderligt følt spark mod det lange hjørne bolden på stolpen. Ærgrelsen nåede imidlertid dårligt at fortage sig, før Raun satte et kontra-angreb i gang med et udkast. Med en herlig dybde-aflevering sprættede Rønne Avedøre-forsvaret op og spillede Oliver Drost fri foran mål. Med et enkelt træk rundede han målmanden og sendte bolden i det tomme mål. 1-0 til B.93, lige hvad der var brug for. Mens hjemmeholdet kun var sporadisk nærgående ved dødbolde, som Raun tog sig sikkert af, var B.93 ikke langt fra...
Klart nederlag til Frem

Klart nederlag til Frem

Bk. Frem – B.93 4-0 (4-0) 1-0 Thomas Christiansen (16′) 2-0 Daniel Elly Pedersen (20′) 3-0 Daniel Elly Pedersen (straffe 31′) 4-0 Thomas Christiansen (35′) Valby Idrætspark 776 tilskuere. Til københavnerklassikeren mod vore venner fra Frem måtte B.93 undvære hele ti spillere fra førsteholdstruppen på grund af skader, sygdom og karantæner. Fra GVI-kampen savnedes Morten Levinsen (lungebetændelse), Mads Heidelbach (fibersprængning), samt Bjørn Zabell og Niclas Rønne (begge karantæneramte). Vi måtte stille op i en alt andet end optimal opstilling med Jason Svensson uden kamptræning på højre back, Philip Bank og Ilir Memeti på uvante positioner på fløjene og en småskadet Nico Jørgensen bag frontangriber Oliver Drost. Et angrebslystent og veloplagt Frem-hold var ikke sen til at udnytte situationen og stikke kniven ind i den anskudte modstander. Efter et kvarters spil stod Thomas Christiansen mutters alene tæt under mål og headede Frem i front. Fem minutter senere slap topscorer Daniel Elly Pedersen igennem på en bold i dybden og kunne lobbe bolden i mål over en Raun fanget i ingenmandsland. 3-0 blev det, da vor gamle ven Emil Dyre blev nedlagt i et gennembrud i feltet af Jason Svensson, straffespark, som Elly vekslede til scoring. Kort efter stod Thomas Christiansen helt fri igen (offside?) og kunne enkelt sende bolden fladt forbi Raun. Den Hvide Dame var forvandlet til den oversavede dame i fremernes cirkusforestilling. Et kæmpemæssigt nederlag syntes under opsejling. Heldigvis indstillede fremerne bombardementet i anden halvleg, mens B.93 fik bedre styr på den defensive organisation. Blødningen blev standset, men offensivt havde vi intet at skyde med, så Simon Bloch i Frem-målet forblev stort set arbejdsløs kampen igennem. De indskiftede...
3-0 sejr over GVI

3-0 sejr over GVI

B.93 – GVI 3-0 (2-0) 1-0 Martin Heisterberg (1′) 2-0 Niclas Rønne (37′) 3-0 Jonas Lorentzen (47′) Østerbro Stadion 160 tilskuere. Før onsdagens nervekamp mod GVI havde B.93 ikke scoret et eneste mål efter hjørnespark i hele forårssæsonen, så træner Favasuli lagde ekstra vægt på træning af dødbolde op til kampen. Og der skulle blot gå 44 sekunder af kampen, før det gav bonus: Martin Heisterberg steg til vejrs på kampens første hjørne og headede B.93 i front. Lige den start, vi havde brug for. De grønklædte gæster fik en god kontramulighed efter godt ti minutter, men den snuppede Raun ved nærmeste stolpe. I den anden ende var B.93 farlige, når Vangede-holdet blev fanget i ubalance, men det blev ved lige-ved-og-næsten for blandt andre Oliver Drost, hvis forsøg dumpede ned på overliggeren og Niclas Rønne, der sendte bolden i sidenettet. Men i det 37. minut fik B.93 et nyt hjørne, og minsandten om det ikke lå perfekt i panden på Rønne, der smukt dirigerede bolden i mål ved den ene stolpe. To mål efter hjørnespark, 2-0! GVI, der har flere dygtige og rutinerede boldspillere på holdet, var egentlig godt med i kampen og skabte også en farlighed umiddelbart før pausen med et fladt skud, der sneg sig forbi den ene stolpe, men stod B.93 solidt i forsvaret og virkede trods strid modvind en kende skarpere i angrebsspillet, så pauseføringen var alt i alt fortjent. Anden halvleg var ikke mere end godt et minut gammel, da B.93 fik et nyt hjørnespark. Nu lykkedes alt pludselig for B.93, for Jonas Lorentzens indadskruede spark sejlede med lidt hjælp fra vinden simpelt hen...
0-2 nederlag i Hvidovre

0-2 nederlag i Hvidovre

Hvidovre – B.93 2-0 (1-0) 1-0 Frederik Emil Andersen (21′) 2-0 Daniel Holm (88′) Kæmpernes Arena 450 tilskuere. Den vanskelige udekamp i Hvidovre blev ikke ligefrem lettere af, at skadesproblemerne fortsat præger B.93. Olcay Senoglu og Marco Holst måtte melde fra, og Niclas Rønne måtte begynde på bænken på grund af knæproblemer. Desuden var Morten Levinsen ude med karantæne. Den defensive midtbane kom til at bestå af 34-årige Philip Bank og Andreas Kaltoft, netop fyldt 17. Hjemmeholdet lagde da også klart bedst ud. Allerede efter to minutter måtte Ronni Raun diske op med en fantomredning efter et forsøg fra nært hold. I det hele taget sad Hvidovre tungt på spillet i første halvleg mod et B.93, der ikke kunne få meget til at fungere, hverken offensivt eller defensivt. 1-0-målet kom efter tyve minutter, da et skud fra Frederik Emil Andersen blev rettet af af Martin Heisterberg og snød Raun i målet. Uheldigt, ja, men hvordan kunne vi så enkelt lade ham komme fri til skud? 1-0-føringen ved pausen til Hvidovre var fuldt fortjent. B.93 kunne kun noteres for et par forkølede forsøg over mål, ellers stod der Hvidovre på det meste. Billedet var uændret i anden halvlegs indledning, og B.93 måtte love for Rauns heroiske indsats i målet, ellers havde hjemmeholdet allerede da lukket kampen. Men da der manglede godt og vel en halv time begyndte Den Hvide Dame så småt at slå fra sig. Indskiftningen af Niclas Rønne skabte liv i B.93-offensiv. Gæsterne overtog initiativet fra hjemmeholdet, og chancerne begyndte at komme: Drost skød på mål efter en dybdeaflevering fra Rønne, Zabell snittede med hovedet et indlæg mod...
1-1 i lokalbraget

1-1 i lokalbraget

B.93 – Fremad Amager 1-1 (1-0) 1-0 Oliver Drost (3′) 1-1 Martin Jensen (76′) Østerbro Stadion 448 tilskuere (sæsonrekord). I ugen op til opgøret mod Fremad Amager mindede B.93s klublokaler mest af alt om et feltlazaret. Ved fysioterapeuternes behandlingsrum stod spillerne i kø for at modtage behandling. En stor indsats fra lægestaben og spillerne selv medførte heldigvis, at de fleste blev klar. Men Olcay Senoglu måtte stå over med en fibersprængning i baglåret, ligesom også Simon Carstensen (dårlig skulder) og Markus Leding (sygdom) var ude af truppen. Ikke desto mindre fik B.93 en drømmestart på kampen. Bjørn Zabell smuttede igennem på kanten af offside i feltets højre side og lagde bolden skråt bagud til Oliver Drost, der fra nært hold drejede bolden i mål via den fjerneste stolpe. 1-0, og der var kun spillet to minutter. Efter scoringen udviklede kampen sig som ventet med de dygtige Fremad-spillere mest på bolden. Raun måtte diske op med en stor redning af et fladt skud fra kanten af feltet. Men B.93 var bestemt heller ikke ufarlige. Fremads forsvar blev sat under pres under opspillet, hvilket nær havde givet udbytte. Og midt i første halvleg slap Miraklet Mirabel igennem efter et par forrygende kombinationer. Desværre afsluttede han lige på Kim Drejs i Fremad-målet. 1-0 stod sig til pausen, efter en halvleg, hvor amagerkanerne havde mest spil, men chancerne var nogen lunde ligeligt fordelt. Anden halvleg begyndte gæsterne med brask og bram og belejrede i de første minutter B.93s felt. Raun diskede op med en ny klasseredning på et kanonskud lidt udenfor feltet, og en regn af farlige indlæg satte B.93-forsvaret på overarbejde. Efter...